Sæsonens sidste officielle løb skulle DKK jo ikke gå glip af, så vi var 6 roere der mødtes lørdag d. 26. september for at begive os op til Furesøen – faktisk var vi kun 5 men vi fik heldigvis hurtigt overtalt vores næstformand Charlotte til at tage med J Så efter en hurtig tur hjem og hente rotøj var vi alle (Tom A., Morten, John M., Charlotte, Betty & mor og Suzanne) klar til afgang. Traileren var godt fyldt op da vi også havde både med til 5-6 roere fra Pilen.
Vi ankom I rigelig god tid til Furesø Bad hvor Betty, Charlotte og jeg skulle starte, så vi havde god tid til at hygge os oppe på terrassen med varme drikke og Bettys mors gode hjemmebagte kage. Vi var rimelig heldige med rovejret og der var nogenlunde læ langs søbredden, hvor vi skulle ro. Herrerne måtte starte med modvind tværs over søen til de rundede vores startsted.
Trods modvinden lykkedes det dog både John og Morten at ro en 1. plads hjem I hver deres klasse. Morten gik endda glip af starten og startede mellem to klasser…så man må sige at det var en velfortjent 1. plads og en meget glad Morten der kom I land i Lyngby. Troels fik også roet sig til en flot første plads I sin klasse – så selvom der stod Neptun på tilmeldingslisten, så var det jo minimum en ½ DKK 1. plads ;-)
Vi andre kom ind nogenlunde midt i vores respektive klasser. Charlotte klarede de 8 km ganske sejt taget i betragtning at det kun var sæsonens anden tur.
Der var en hyggelig stemning I målområdet og Betty, Charlotte og jeg nød godt af at have privatchauffør med i form af Bettys mor, som sørgede for at der var tørt tøj til os da vi kom frem – herligt! De næste par timer gik med at spise kage, hygge og vente på at John og Morten blev hyldet.
Som en ekstra og uventet bonus fik Morten også et stereoanlæg med hjem, da der var præmier til alle klasser med mange deltagere i.
Vi havde efterhånden været der så længe at middagen og festen snart skulle til at begynde og vi overvejede at blive og feste med. Charlotte var klar til at feste og Morten havde allerede taget godt for sig af udskænkningen og var også klar til at blive til festen (at han var i ført Johns pæne regnbukser, så ikke ud til at betyde noget;-) Så til næste år må vi hellere tilmelde os middagen også J
Tak for turen – Suzanne